Slagelse.News – Hørespecialisterne Torben Rasmussen og Jeanette Jepsen er flyttet fra Nordre Stationsvej til Jernbanegade, hvor de holder åbent hus den 12. september.
Hørespecialisterne Torben Rasmussen og Jeanette Jepsen fra Audika er flyttet ind i nye og topmoderne lokaler på Jernbanegade i Slagelse Midtby.
Der er åbent hus den 12. september 2019, hvor der er kaffe, kage og gratis høretest til alle besøgende.
Butikken er rykket fra Nordre Stationsvej til Jernbanegade
Der er god grund til at lægge vejen forbi Audikas nye butik på Jernbanegade 7, når den nye butik holder åbent hus den 12. september – særligt hvis det kniber lidt med hørelsen.
En ny undersøgelse fra YouGov viser, at hver fjerde borger i Region Sjælland har oplevet nedsat hørelse Der er altså tale om et problem, der rammer rigtig mange borgere. Kilde: Audika.
Butikken er rykket fra Nordre Stationsvej og ind i nye lokaler, der giver endnu bedre mulighed for at hjælpe folk i Slagelse med høreproblemerne.
»Vi er rigtig glade for de nye og flotte lokaler, der giver endnu bedre muligheder for at servicere vores kunder,« siger Jeanette Jepsen, der er hørespecialist i den “nye” Audika på Jernbanegade, og fortsætter:
»Der er over 800.000 danskere, der har nedsat hørelse, men mange venter for længe med at få hørelsen undersøgt. Jeg opfordrer alle, der har mistanke om høretab til at kigge forbi den nye butik og få en gratis høretest og en uformel snak.«
Audika-butikken er Oticon-certificeret og alle medarbejdere er uddannet i Oticons høreapparater og tilbehør.
Mange lever med nedsat hørelse og kedelige konsekvenser
Butikken har ikke kun fået ny adresse, men har også fået det nyeste audiologiske udstyr, som kan opleves den 12. september, hvor der også er kaffe, kage og en lille gave til de første 25 besøgende.
Der er mulighed for at få en gratis høretest på dagen, men det er også muligt for at booke en gratis høreprøve, som går mere i dybden med din hørelse.
»Der er mange, som ikke indser, at de har nedsat hørelse og lever med kedelige konsekvenser som træthed og social isolation, da det kan være uoverskueligt at deltage i sociale sammenhæng,« siger butikkens anden hørespecialist, Torben Rasmussen, og fortsætter:
»En undersøgelse viser, at over halvdelen af borgerne i Region Sjælland frygter, at høretab går ud over samvær med venner og familie, men det er der altså ingen grund til, da 90 procent af alle høretab kan afhjælpes med et høreapparat.«
Torben Rasmussen forklarer videre, at moderne høreapparater bruger de nyeste teknologier til at skelne mellem stemmer og støj, når man for eksempel er på restaurant eller til middag med venner.
Den nye butik åbner allerede dørene den 2. september, mens der holdes åbent hus den 12. september kl. 9.00-16.00, hvor alle er velkommen.
Øverst: Pressefoto. (Foto: Audika). PM/rk.
This article is published by Slagelse.News. Copyright © Slagelse Media, Denmark (EU), tel. +45 7174 1448.