Artiklen er opdateret for 6 år siden.
Politiet modtog et tip om en amfetaminsælger i Slagelse: Torsdag formiddag blev amfetaminsælgeren anholdt, og torsdag eftermiddag blev han overført til afsoning i fem år.
Det betaler sig ikke at sælge stoffer. Det må en 31-årig mand fra Slagelse sande, efter at han var i kontakt med retsvæsenet i går torsdag.
Efter et tip foretog Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi en ransagning hos den 31-årige mand i en lejlighed i Slagelse torsdag formiddag, og her fandt betjentene 2,9 kilo amfetamin.
Den 31-årige blev anholdt og sigtet for salg af stoffer. Allerede torsdag eftermiddag blev han fremstillet i grundlovsforhør, og her gjorde retten kort proces.
Den 31-årige mand blev idømt en ubetinget fængselsstraf på fem år, og han blev overført til afsoning med det samme.
Genrefoto: Freeimages.
This article is published by Slagelse.News. Copyright © Slagelse Media, Denmark (EU), tel. +45 7174 1448.