Artiklen er opdateret for 7 år siden.
En amfetamin- og cannabispåvirket fynbo oplyser et forkert cpr-nummer, da han bliver stoppet af politiet i Slagelse By.
Lørdag nat standsede Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi en bil på H.P. Hansens Plads i Slagelse Midtby. Der var tale om en 30-årig mand fra Bogense på Fyn, og da han virkede påvirket, blev han tjekket i en narkometertest.
Testen gav udslag for både amfetamin og cannabis, og desuden havde den 30-årige ikke noget kørekort.
Dertil kommer, at han forsøgte han at dække over sin identitet ved at oplyse en anden persons cpr-nummer. Dog blev hans rigtige identitet hurtigt klarlagt.
Manden blev sigtet for kørsel i frakendelsestiden og for kørsel i påvirket tilstand samt for at have opgivet et forkert cpr-nummer.
Arkivfoto: Rigspolitiet
This article is published by Slagelse.News. Copyright © Slagelse Media, Denmark (EU), tel. +45 7174 1448.