Ældre teen sigtet for tre gange vold mod politiet

(Artiklen er udgivet for omkring 2 år siden). 

Artiklen er opdateret for 2 år siden.

Slagelse.News – Larm og uro samt spytning og flaskekastning mod politiet på Dybbølvej syd for Ndr. Ringgade førte til, at en 19-årig hjemløs blev anholdt og sigtet for vold lørdag aften.

En 19-årig mand uden fast bopæl blev tre gange lørdag aften sigtet for vold mod politiet. Det skriver Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi i døgnrapporten.

Han blev anholdt for at sikre roen på stedet

Det var en anmeldelse om, at der var larm og uro på Dybbølvej syd for Ndr. Ringgade tæt på Rosenkildevej, der førte til, at den 19-årige blev anholdt lørdag kl. 20.47 for at sikre roen på stedet.

Inden anholdelsen råbte den 19-årige efter politiet og kastede en flaske mod betjentene, og da han var blevet anholdt, spyttede han på betjentene. Den 19-årige blev taget med til politigården i Næstved, hvor han tilbragte natten, inden han blev løsladt igen kl. 9.59.

Øverst: Arkivfoto. (Foto: Rigspolitiet). DR/lale.

This article is published by Slagelse.News. Copyright © Slagelse Media, Denmark (EU), tel. +45 7174 1448.