Artiklen er opdateret for 4 år siden.
Slagelse.News – Onsdag nat luskede en mistænkelig mand i pensionsalderen rundt blandt nogle lastbiler i vestbyen, men det blev bemærket af et vidne.
Onsdag nat opdagede et vidne, at en mistænkelig mand luskede omkring ved nogle lastbiler, der holdt parkeret ved en virksomhed på Karolinevej i den vestlige del af Slagelse by. Det oplyser Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi.
Både manden og bilen lugtede af diesel
Politiet blev kontaktet, og betjentene fandt på baggrund af vidneforklaringen frem til en 65-årig mand fra lokalområdet.
Det viste sig, at der var suget diesel op fra en af lastbilerne på pladsen, og både den 65-årige og hans bil lugtede umiskendeligt af diesel. Han blev herefter sigtet for tyveri af brændstof.
Øverst: Arkivfoto. (Foto: Hieronymus Ukkel / iStock). Note/red.
This article is published by Slagelse.News. Copyright © Slagelse Media, Denmark (EU), tel. +45 7174 1448.