Slagelse.News – Forbikørende knallerter i Slagelse Midtby fik en ældre mand til at give et slag på en styrthjelm.
Fredag blev en ældre mand sigtet for vold efter knallertlarm. Det skriver Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi i døgnrapporten.
Politiet blev tilkaldt efter slaget
Det var tilsyneladende lyden af forbikørende knallerter, der fik en 63-årig mand til at give en knallertkører et slag mod styrthjelmen. Det skete i Absalonsgade i Slagelse først på eftermiddagen, hvor den 63-årige henvendte sig til to knallertkørere, som netop var standset. Den ene fik et slag på styrthjelmen, og herefter blev politiet tilkaldt. Den 63-årige blev anholdt kl. 15.17 og sigtet for vold, og han blev løsladt efter en kort afhøring på politistationen.
Øverst: Arkivfoto. (Foto: Slagelse Media). DR/lale.
This article is published by Slagelse.News. Copyright © Slagelse Media, Denmark (EU), tel. +45 7174 1448.