Slagelse.News – Råberi og skubberi på et værtshus ved banegården førte til anholdelse af en 49-årig mand fra Slagelse.
Tirsdag eftermiddag var der råberi, uro og skubberi på et værtshus på Sdr. Stationsvej i Slagelse Midtby. Det skriver Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi i døgnrapporten.
Råberi på værtshuset førte til uro og skubberi
Sent om eftermiddagen blev en gæst noget højlydt. Han råbte op, og en anden gæst bad ham om at forlade stedet. Der opstod noget uro og skubberi, og derfor blev politiet tilkaldt.
Kl. 17.12 blev en 49-årig mand fra Slagelse anholdt og sigtet for overtrædelse af restaurationsloven.
Han blev taget med til politistationen i Slagelse, hvor han blev afhørt, inden han blev løsladt igen kl. 18.43.
Øverst: Arkivfoto. (Foto: Rigspolitiet). Note/red.
This article is published by Slagelse.News. Copyright © Slagelse Media, Denmark (EU), tel. +45 7174 1448.