Artiklen er opdateret for 11 måneder siden.
Slagelse.News – En 35-årig blev påkørt i rundkørslen i Slagelse Nordby lillejuleaften, og politiet mener, at chaufføren gjorde det med vilje.
Juleaftensdag blev en 30-årig mand fremstillet i grundlovsforhør i retten i Næstved og efterfølgende varetægtsfængslet frem til den 10. januar. Det skriver Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi i døgnrapporten.
Offeret sent til behandling for kvæstelser
Den 30-årige mand er sigtet for at have overtrådt straffelovens bestemmelser om kvalificeret vold, efter han tilsyneladende forsætligt kørte ind i en 35-årig mand i rundkørslen Valbyvej/Ndr. Ringgade i Slagelse Nordby lillejuleaften.
Færdselsuheldet skete kl. 19.21, hvor den 30-årige kom kørende i sin bil og med vilje påkørte den 35-årige i fodgængerfeltet. Den 35-årige blev kørt til behandling for sine kvæstelser på sygehuset i Slagelse, og den 35-årige, som efterfølgende mødte op på politistationen i Slagelse, blev anholdt kl. 20.57. Den 30-åriges bil er blevet beslaglagt.
Øverst: Arkivfoto. (Foto: Hieronymus Ukkel / iStock). DR/lale.
This article is published by Slagelse.News. Copyright © Slagelse Media, Denmark (EU), tel. +45 7174 1448.