Slagelse.News – En ung mand, som tidligere var bortvist fra Netto i Slagelse By, blev noget ophidset, da han blev smidt ud igen. Nu er han sigtet for trusler på livet.
Onsdag eftermiddag kl. 13.53 blev politiet kaldt til Netto i Korsgade i Slagelse By, hvor en kunde var blevet bortvist, fordi han tidligere havde optrådt truende over for personalet.
Blev ophidset over at blive smidt ud af forretningen
Kunden – en 22-årig mand fra byen – blev noget ophidset over at blive smidt ud af forretningen og havde aggressivt truet med at stikke dem allesammen ned.
Da politiet ankom til stedet, blev den 22-årige anholdt og sigtet for trusler på livet. Han blev taget med til afhøring på politistationen i Slagelse By, og han blev løsladt igen klokken 15.00.
Øverst: Arkivfoto. (Foto: Rigspolitiet). Note/red.
This article is published by Slagelse.News. Copyright © Slagelse Media, Denmark (EU), tel. +45 7174 1448.