Artiklen er opdateret for 3 år siden.
Slagelse.News – 21-årig fra Slagelse med kørselsforbud fik at vide, at bilen ville blive beslaglagt, næste gang han kørte bil. Få minutter efter fortsatte han sin kørsel.
Torsdag kl. 18.55 blev en 21-årig mand fra Slagelse standset af politiet på Østre Alle, hvor han drejede ind på en parkeringsplads, og det førte til at han fik bilen beslaglagt.
Bilen blev som varslet beslaglagt på stedet
Den 21-årige havde allerede et kørselsforbud, og han blev derfor sigtet for kørsel uden førerret. Det var anden gang, at den 21-årige blev sigtet for at køre uden kørekort, og han blev vejledt om, at hans bil ville blive beslaglagt, hvis han blev sigtet endnu en gang. Den 21-årige valgte få minutter senere at fortsætte sin kørsel fra p-pladsen, og her blev han standset og sigtet igen. Hans bil blev som varslet beslaglagt på stedet.
Øverst: Arkivfoto. (Foto: Thomas Tolstrup / Rigspolitiet). DR/roke
This article is published by Slagelse.News. Copyright © Slagelse Media, Denmark (EU), tel. +45 7174 1448.