Røvere trængte ind i et privat hjem

Skaelskor.News – Tirsdag formiddag trængte nogle ukendte mænd ind på en privat adresse på Sorø Landevej i Eggeslevmagle. Nu efterlyser politiet vidner.

Tirsdag var politiet til stede i Eggeslevmagle uden for Skælskør med adskillige politipatruljer, og dele af byen var afspærret, mens politiet arbejdede i området. Det skriver Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi i døgnrapporten.

Kvinden kom ikke noget til under hændelsen

Tirsdag formiddag kl. 08.19 fik politiet en anmeldelse om, at ukendte mænd var trængt ind på en privat adresse på Sorø Landevej, og her havde de kontaktet en kvinde. Kvinden kom dog ikke noget til, for gerningsmændene – som talte et uidentificeret, udenlandsk sprog – stak af fra stedet i en mørk bil.

Sagen efterforskes som et forsøg på røveri, og politiet hører gerne fra eventuelle vidner, der har bemærket noget usædvanligt tidligt tirsdag morgen. Ring til politiets servicecenter på telefon 1-1-4.

Øverst: Arkivfoto. (Foto: Slagelse Media). DR/lale.

This article is published by Slagelse.News. Copyright © Slagelse Media, Denmark (EU), tel. +45 7174 1448.

Kortlink til artiklen er: https://www.slagelse.info/zsn/tyf9