Artiklen er opdateret for 4 år siden.
Skaelskor.News – En skæv, kørekortløs mand kørte rundt med peberspray i en bil, der hverken var indregistreret eller forsikret.
Sent tirsdag eftermiddag kl. 17.40 standsede politiet en 21-årig mand fra Skælskør på Kildevej øst for Skælskør, og det førte til flere sigtelser. Det skriver Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi.
Politibetjentene fandt en peberspray i bilen
Bilen, som den 21-årige kørte i, var hverken indregistreret eller forsikret, men forsynet med et sæt nummerplader, der var meldt stjålet for en uges tid siden i Skælskør.
Den 21-årige virkede påvirket, og en narkometertest gav da også udslag for cannabis. Derfor blev den 21-årige anholdt, og det viste sig samtidig, at han ikke havde noget kørekort.
Da politibetjentene undersøgte bilen, fandt de en peberspray, og den anholdte blev efterfølgende sigtet for kørsel i påvirket tilstand, kørsel uden førerret, for ulovlig omgang med hittegods og for flere andre færdselslovsovertrædelser.
Da han flere gange tidligere var blevet sigtet for at køre uden kørekort, blev hans bil beslaglagt på stedet.
Øverst: Arkivfoto. (Foto: Thomas Tolstrup / Rigspolitiet). Note/red.
This article is published by Slagelse.News. Copyright © Slagelse Media, Denmark (EU), tel. +45 7174 1448.