Skaelskor.News – Gaderæs ved Skælskørhallen lørdag aften koste dyrt for nogle af deltagerne.
Lørdag aften dukkede færdselspolitiet op i forbindelse med en anmeldelse om noget gaderæs ved Skælskørhallen. Det skriver Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi i døgnrapporten.
Kørselsforbud, frakendelse og beslaglæggelse
Der blev kørt alt for hurtigt, og i tre tilfælde kommer det til at koste bilisterne relativt dyrt: En blev målt til at køre 129 km/t, hvor man højst må køre 80 km/t. Det givet et klip i kørekortet, og da det var det andet klip inden for de første tre år med kørekort, giver det et kørselsforbud. En står til en betinget frakendelse efter at være målt til at køre 134 km/t, og en blev målt til 103 km/t, selv om man kun må køre 50 km/t. Det betyder, at der er tale om vanvidskørsel, så bilen blev beslaglagt på stedet, og bilistens førerret blev inddraget.
Øverst: Arkivfoto. (Foto: Rigspolitiet). DR/lale.
This article is published by Slagelse.News. Copyright © Slagelse Media, Denmark (EU), tel. +45 7174 1448.