Skaelskor.News – »Julen er en magisk tid, som er forbundet med glæde og gode oplevelser, men for mange er det også en tid, hvor der er ekstra stort pres på økonomien,« lyder det fra Røde Kors, der sammen med Coca-Cola kommer til Skælskør den 21. december.
Røde Kors og Coca-Cola er på en fælles julemission. Når julelastbilen igen i år tager turen rundt til 25 byer i landet, er missionen at samle penge ind til Røde Kors’ julehjælp, så endnu flere trængte familier kan opleve julens sande magi.
Den 21. december 2023 går turen forbi Superbrugsen Skælskør, hvor både børn og voksne kan opleve julelastbilen og støtte julehjælpen. Det skriver Coca-Cola i en pressemeddelelse.
Giver julemagien videre til trængende familier
Julen handler om mere end blot gaver og fest. Det er tiden for fællesskaber, næstekærlighed og de gode gerninger. Derfor opfordrer Røde Kors og Coca-Cola til, at vi alle finder vores indre julemand frem og viser næstekærlighed mod andre med “Do good deeds”-initiativet.
Igen i år går Røde Kors og Coca-Cola sammen om deres fælles julemission og får denne sæson ekstra støtte fra den danske musikstjerne og Coca-Cola-Zero-ambassadør, Lukas Graham, i form af dette års mulepose med Lukas-Graham-budskabet “Do good deeds”.
Sammen inviterer de alle til at blive en del af denne magiske tid, hvor man, ved at købe muleposer, mini-julelastbiler og julekugler, støtter Røde Kors’ Julehjælp, og giver julemagien videre til dem, der trænger til et lyspunkt i den mørke tid.
»Fra min barndom og ungdom har jeg oplevet, at jeg og andre ikke følte os inkluderet i den danske julefortælling. Derfor har jeg siden jeg var 16 lavet julevelgørenhed i forskellige afskygninger. Jeg håber, at alle har lyst til at støtte Røde Kors julehjælp. Det er ihvertfald en sag, der står mit hjerte nært,« siger Lukas Graham.
Julehjælpen hjælper lokale familier i hele landet
Den 21. december 2023 slår julelastbilen vejen forbi Skælskær. Her kan juleglade danskere komme forbi Superbrugsen Skælskør på Carl Medingsvej 22 kl. 15-19, hvor de kan støtte julemissionen ved køb af den ikoniske mini coca-cola lastbil, til træet eller en “Do good deeds”-totebag.
Find de andre byer, hvor julelastbilen kommer, på: www.coca-cola.com.
Pengene går ubeskåret til Røde Kors’ julehjælp. Sidste år var en stor succes, og initiativet gjorde at 105 familier på Langeland sidste år kunne modtage Røde Kors’ julehjælp.
Realiteten for mange familier er, at julen er en tid præget af stort økonomisk pres. Sidste år hjalp Røde Kors 19.584 familier med julehjælp, hvilket var en stigning på hele 30 procent sammenlignet med 2021, og med fortsatte udfordringer for mange er behovet stadig stort.
Mange familier må give afkald på juleoplevelser
»Julen er en magisk tid, som er forbundet med glæde og gode oplevelser, men for mange er det også en tid, hvor der er ekstra stort pres på økonomien. Vi ved, at mange familier må give afkald på netop de ting, der gør julen til noget særligt – og at det er børnene, der mærker det. Med Røde Kors’ julehjælp kan disse familier også glæde sig til højtiden, så ikke mindst børnene kan mærke magien og det helt særlige ved julen,« siger generalsekretær Anders Ladekarl fra Røde Kors, der suppleres af Coca-Cola:
»Vi glæder os til igen i år at komme ud i det ganske land sammen med Røde Kors. Vi opfordrer alle til at finde deres indre julemand frem og støtte den gode sag. Ingen skal føle sig alene eller udenfor. Sidste års juletur var en succes, og vi ser med spænding frem til, hvad vi sammen kan opnå i år,« siger Annette Spanggaard, der er Public Affairs-, kommunikations- og CSR-direktør for Coca-Cola i Danmark.
Nettet, som sælges for 35 kroner ved julelastbilens stop, opfordrer til at gøre gode gerninger hele året rundt. Hele beløbet går ubeskåret til Røde Kors’ Julehjælp. Julelastbil og -kugler koster også 35 kroner.
Øverst: Julelastbilen. (Foto: The Coca-Cola Company). PM/roke.
This article is published by Slagelse.News. Copyright © Slagelse Media, Denmark (EU), tel. +45 7174 1448.