Skaelskor.News – En dreng kyssede åbenbart en pige til en fest i Skælskør, og det førte til, at politiet måtte sende flere patruljebiler.
Flere politipatruljer blev lørdag aften sendt til Skælskør i forbindelse med en hændelse med noget kysseri og en signalpistol. Det skriver Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi i døgnrapporten.
38-årig anholdt for at overtræde våbenloven
Politiet havde modtaget en anmeldelse om, at en dreng ved en fest tilsyneladende havde kysset med en pige, og at en anden ung mand var blevet så fortørnet over det, at han havde hentet en pistol for at true drengen.
Politiet rykkede ud til en adresse i Skælskør, og her blev der fundet en signalpistol med tilhørende ammunition. Drengen havde ikke haft pistolen med, men en 38-årig mand blev anholdt kl. 00.38 og sigtet for overtrædelse af våbenloven. Den 38-årige blev løsladt igen kl. 02.50.
Øverst: Arkivfoto. (Foto: Kim Matthai Leland / Rigspolitiet). DR/lale.
This article is published by Slagelse.News. Copyright © Slagelse Media, Denmark (EU), tel. +45 7174 1448.