Artiklen er opdateret for 3 år siden.
Skaelskor.News – Her til morgen vågnede en ung mand op efter et festligt og larmende drikkelag, men han vågnede ikke op i sin seng, men på politigården i Næstved.
En gruppe unge menneskers drikkelag på Havnevej i Skælskør blev opløst i går aftes, fordi naboerne havde klaget over larmen. Det oplyser Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi i døgnrapporten.
Den ene blev anholdt efter at have råbt pansersvin
De unge blev bortvist fra området, men det var de meget utilfredse med. Specielt to af de unge mænd opførte sig meget udfordrende over for politiets patrulje. Samtidig var de meget berusede.
Da den ene råbte “Pansersvin” efter patruljebilen, fandt betjentene kl. 00.21 anledning til at tage den 21-årige mand med på stationen i Næstved, så han kunne sove rusen ud. I dag vågnede han op til en sigtelse for overtrædelse af ordensbekendtgørelsen.
Øverst: Arkivfoto. (Foto: Rigspolitiet). Note/red.
This article is published by Slagelse.News. Copyright © Slagelse Media, Denmark (EU), tel. +45 7174 1448.