Artiklen er opdateret for 2 år siden.
Skaelskor.News – Politiet ledte efter tyvekoster og fandt ingen, men fandt derimod flere klumper hash.
Politiets efterforskning af et indbrud, der skete i september 2021 i et hus på Næstvedvej i Sorø, førte fredag frem til, at politiet kontaktede en 21-årig mand på hans bopæl i Skælskør. Det skriver Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi.
Flere hashklumper med en samlet vægt på 44,1 gram
Den 21-årige mistænkes for at have begået indbruddet, hvor der blev stjålet otte armbåndsure. Fredag formiddag gennemførte politiet derfor en ransagning af den 21-åriges adresse, men der dukkede ingen tyvekoster op. Til gengæld fandt politibetjentene flere klumper hash med en samlet vægt på 44,1 gram, og den 21-årige blev herefter sigtet for overtrædelse af lov om euforiserende stoffer og for indbruddet.
Øverst: Arkivfoto. (Foto: Rigspolitiet). DR/lale.
This article is published by Slagelse.News. Copyright © Slagelse Media, Denmark (EU), tel. +45 7174 1448.