Artiklen er opdateret for 3 år siden.
Skaelskor.News – »We’re back in 2022!« Således lød budskabet lige før jul. Endelig vender både duften af motorolie og den brummende lyd tilbage ved havnen i Skælskør efter to år i garagen.
Efter to år i garagen er årets festligste aften i købstaden tilbage i Skælskør, skriver den nystiftede forening Drengerøvsaften i Skælskør på Facebook. Det bliver den 27. maj.
Bestyrelsen er oppe i femte gear for at gøre klar
»We’re back in 2022!« Således lød budskabet lige før julen 2021. Endelig vender både duften af motorolie og den brummende lyd tilbage ved havnen i Skælskør efter to år i garagen. I år bliver det den 27. maj.
Skælskør Erhvervsforening har efter to år i coronaens tegn måttet smide håndklædet i ringen og har overdraget arrangementet “Drengerøvsaften i Skælskør” med Adalbert Oschischnig i spidisen. Han har efterfølgende stiftet den nye forening.
Det er aktive folk, som har overtaget Drengerøvsaftenen. Allerede først i året er flere aftaler ved at være i hus. Dels om boder og telte, men også om MC-klubber og bilklubbers deltagelse i løjerne.
Jo, hele bestyrelsen er oppe i femte gear for at gøre klar til årets event i købstaden. Fyrværkerimesteren har allerede meldt sin ankomst, og heldigvis for det, for drengerøvene i Skælskør har rimelig kort lunte, skriver de.
Garvede drengerøve og manualen er næsten klar
Formanden Adalbert Oschischnig fortæller, at mange ser frem til den populære event, som de har savnet længe. Aftenen, den sidste fredag i maj, hvor enhver drenge- og pigerøv får sig en på opleveren i havnebyen med brummende motorer, skummende fadøl og lækre flydere på ethvert gadehjørne i havneområdet.
Til maj er corona-restriktionerne forhåbentlig helt væk, fortæller Adalbert Oschischnig, og arrangementet foregår jo primært udendørs, så mon ikke vi brager igennem som i gamle dage?, spørger han retorisk.
Det er garvede drengerøve, der står for eventen, og derfor ligger manualen nogenlunde klar, supplerer Lars Wolthers, men der er altid plads til flere frivillige omkring så stort et arrangement.
Den nye forening blev stiftet i november 2021
Foreningen “Drengerøvsaften i Skælskør” blev stiftet den 15. november 2021. Bestyrelsen konstituerede sig efterfølgende med Adalbert Oschischnig som formand, Lars Wolthers som kasserer og Steen Andresen som sekretær. Øvrige medlemmer af bestyrelsen er Ole Vang, Jimmi Andersen, Carsten Oschischnig og Jesper Rasmussen.
Skælskør Erhvervsforening har overdraget den nye bestyrelse hjemmesiden såvel som Facebook-kontoen og eventuelle økonomiske midler.
Drengerøvsaftenen er tilbage! Efter to år i garagen er årets festligste aften i købstaden tilbage i Skælskør We´re back…
Slået op af Drengerøvsaften i Skælskør i Tirsdag den 1. februar 2022
Øverst: Drengerøvsaften i Skælskør. (Foto: Facebook / Drengerøvsaften i Skælskør). PM/roke.
This article is published by Slagelse.News. Copyright © Slagelse Media, Denmark (EU), tel. +45 7174 1448.