Skaelskor.News – Søndag aften blev en ukendt mand udsat for en alvorlig stiklæsion på Jernbanevej i Skælskør.
Søndag aften kl. 19.29 modtog Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi en anmeldelse om overfald på en mand på Jernbanevej i Skælskør.
Den forurettede mand, der endnu ikke er endeligt identificeret, har pådraget sig en alvorlig stiklæsion i brystet. Han er indlagt og under fortsat behandling. Der kan ikke oplyses nærmere om hans tilstand.
Politiets efterforskning førte senere på aftenen frem til en 53-årig mand fra lokalområdet, der nu er anholdt og sigtet for forsøg på manddrab.
Der vil senere blive taget stilling til, om den anholdte skal fremstilles i grundlovsforhør.
Der arbejdes fortsat på at klarlægge hændelsesforløbet, hvorfor der ikke kan oplyses nærmere. Det oplyser Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi.
Hvis man ved noget, kan man kontakte politiet op telefon 1-1-4.
Arkivfoto: Slagelse Media.
This article is published by Slagelse.News. Copyright © Slagelse Media, Denmark (EU), tel. +45 7174 1448.