Slagelse.News – En mand på 35-år brød simpelthen ind i en udbygning ved Dalmose for at stjæle noget værktøj og en ATV.
Mandag morgen fik politiet en anmeldelse om, at der havde været indbrud i en udbygning til en ejendom lidt udenfor Dalmose, hvor der var stjålet en ATV og forskelligt værktøj. Det skriver Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi i døgnrapporten.
Vidner ledte hurtigt politiet på rette spor
På baggrund af vidneforklaringer om blandt andet en bil, der var blevet set ved indbruddet, fandt politiet i løbet af dagen frem til en 35-årig mand fra lokalområdet. Ved en ransagning af den 35-åriges adresse dukkede ATV’en op sammen med værktøjet, som var stjålet. Den 35-årige blev anholdt kl. 19.22 og sigtet for indbruddet, og han blev afhørt på stedet og løsladt igen kl. 20.05.
Øverst: Arkivfoto. (Foto: Rigspolitiet). DR/lale.
This article is published by Slagelse.News. Copyright © Slagelse Media, Denmark (EU), tel. +45 7174 1448.