Korsor.News — Torsdag lykkedes det for en bil med tre udlændinge at snige sig over Storebæltsbroen uden at betale, men blot fire minutter efter blev de fanget på Vestmotorvejen.
Torsdag formiddag kl. 09.38 fik politiet en anmeldelse fra betalingsanlægget ved Storebæltsbroen om, at det var lykkedes for en udenlandsk bilist at komme over Storebælt uden at betale broafgift. Det skriver Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi i døgnrapporten.
Fik en straksbøde 2.000 kroner
Allerede fire minutter efter anmeldelsen blev bilen standset på Vestmotorvejen af politiet. Der var tre udenlandske mænd i bilen, og føreren – en 40-årig mand – blev anholdt kl. 10.05 og sigtet for overtrædelse af straffelovens bestemmelser om at tilsnige sig adgang. Han blev afhørt på politistationen i Slagelse og kørt retur til Storebælt, hvor han betalte afgiften for broturen. Derudover fik han en bøde på 2.000 kroner, som han også betalte, inden han blev løsladt igen kl. 13.00.
Øverst: Arkivfoto. (Foto: Thomas Tolstrup / Rigspolitiet). DR/lale.
This article is published by Slagelse.News. Copyright © Slagelse Media, Denmark (EU), tel. +45 7174 1448.