Trak havareret bil over Storebæltsbroen

(Artiklen er udgivet for omkring 2 år siden). 

Artiklen er opdateret for 2 år siden.

Korsor.News – En mand fra Korsør og en mand fra Frederiksberg besluttede sig for at trække en bil uden nummerplader over Storebæltsbroen.

Politiet blev søndag kl. 22.52 kaldt til betalingsanlægget ved Storebæltsbroen, fordi der var kommet en anmeldelse om, at en personbil trak en anden, uindregistreret bil på motorvejen over Storebælt. Det skriver Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi i døgnrapporten.

Den uindregistrerede bil blev afleveret på en p-plads

Det er en overtrædelse af bekendtgørelsen om slæbning, for det er kun særligt godkendte slæbningskøretøjer, der må bugsere andre køretøjer på motorvejen. Førerne af de to biler, en 32-årig mand fra Frederiksberg og en 33-årig mand fra Korsør, blev sigtet for overtrædelsen, og de blev fulgt til en nærliggende p-plads, hvor den uindregistrerede bil midlertidigt blev parkeret.

Øverst: Arkivfoto. (Foto: Thomas Tolstrup / Rigspolitiet). DR/lale.

This article is published by Slagelse.News. Copyright © Slagelse Media, Denmark (EU), tel. +45 7174 1448.