To mænd i slagsmål i en lejlighed

(Artiklen er udgivet for omkring 6 år siden). 

Korsor.News – To mænd kom op at slås i en lejlighed i Korsør, og den ene blev sigtet for vold.

I går torsdag kl. 12.09 blev Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi kaldt til en lejlighed i Korsør, hvor to mænd var havnet i slagsmål.

De to mænd, som er bekendte, havde talt sammen, og af endnu uklare grunde gav den ene pludselig omkring 6-8 knytnæveslag i ansigtet på den anden.

Det gik ud over en 39-årig mand, og kort efter anholdt politiet en 53-årig mand, som blev sigtet for vold.

Den 53-årige blev taget med til politistationen i Slagelse, hvor han blev afhørt, inden han blev løsladt igen kl. 16.30.


Arkivfoto: Rigspolitiet.


This article is published by Slagelse.News. Copyright © Slagelse Media, Denmark (EU), tel. +45 7174 1448.