Korsor.News – En 15-årig togpassager spyttede en politibetjent i ansigtet, før betjenten fandt euforiserende stoffer og en kniv på drengen.
Tirsdag aften kl. 20.20 fik politiet en anmeldelse fra en togfører om, at der var en passager med toget, som var noget ukontaktbar. Det skriver Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi i døgnrapporten.
Drengen blev sigtet for vold mod politiet
På Korsør Station fik politiet kontakt med togføreren, og politibetjentene fandt frem til en kun 15-årig dreng, der var både træt og omtåget. Han blev fulgt af toget, og mens betjentene var i færd med at visitere ham, spyttede han den ene i ansigtet. Der blev fundet 1,5 gram hash, 0,6 gram MDMA og en ulovlig lommekniv, så den 15-årige blev anholdt kl. 20.41 og sigtet for vold mod politiet og for overtrædelse af lov om euforiserende stoffer og knivloven. Den 15-årige blev taget med til politistationen i Næstved, og han blev løsladt igen kl. 04.35.
Øverst: Arkivfoto. (Foto: Slagelse Media). DR/lale.
This article is published by Slagelse.News. Copyright © Slagelse Media, Denmark (EU), tel. +45 7174 1448.