Korsor.News – En midaldrende kvinde stjal både Snickers og Ferrero Rocher i Korsør, men blev afsløret af tyverialarmen.
Politiet fik lørdag en anmeldelse fra et supermarked i Korsør, hvor personalet tilbageholdt en kvinde, der havde stjålet varer. Det skriver Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi i døgnrapporten.
Tyverialarmen gik på vej ud
Der var tale om en 48-årig kvinde fra byen, og da hun gik gennem kassen, gik tyverialarmen. Det viste sig, hun havde tre Snickers og en pakke Ferrero Rocher, som hun ikke havde betalt for. Den 48-årige blev anholdt kl. 12.10 og taget med til afhøring på politistationen i Slagelse. Hun blev løsladt igen kl. 14.10.
Øverst: Arkivfoto. (Foto: Rigspolitiet). DR/lale.
This article is published by Slagelse.News. Copyright © Slagelse Media, Denmark (EU), tel. +45 7174 1448.