Korsor.News – En fuld mand uden kørekort kom kørende i Korsør, men så dukkede politiet op og tog hans bil.
Fredag aften kl. 20.35 standsede politiet en 41-årig mand fra Slagelse, der kom kørende i Skolegade i Korsør Sydby. Det skriver Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi om i døgnrapporten.
Han blev desuden sigtet for fornærmelig tiltale
En narkometertest gav herefter udslag for flere euforiserende stoffer, og derfor blev den 41-årige mand anholdt og sigtet for kørsel i påvirket tilstand. Han var frakendt kørekortet, og da det var tredje gang, at han blev sigtet for kørsel i frakendelsestiden, blev bilen beslaglagt på stedet. Den 41-årig blev ganske ophidset og skældte betjentene ud, og hans ordvalg gjorde, at han også blev sigtet for fornærmelig tiltale. Bilens nummerplader viste sig i øvrigt at høre til en anden bil. Derfor blev han også sigtet for tyveri af nummerpladerne.
Øverst: Arkivfoto. (Foto: Thomas Tolstrup / Rigspolitiet). DR/lale.