Korsor.News – En ældre herre var på vel fra Nordøstsjælland til Sydsjælland, men havnede ved betalingsanlægget ved Storebælt i Korsør.
Lørdag aften kl. 20.32 fik politiet en anmeldelse om, at en bilist havde vendt om ved betalingsanlægget ved Storebælt og var kørt mod færdselsretningen retur ad motorvejen mod Slagelse. Det skriver Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi i døgnrapporten.
Mandens førerret blev inddraget på stedet
En politipatrulje fik hurtigt kontakt med bilisten, som blev ledt af motorvejen ved Tjæreby. Det var en 86-årig mand, som fortalte, at han var på vej fra Nordøstsjælland til Sydsjælland, men at han var vendt om ved Storebælt, fordi han ikke skulle videre til Fyn. Den 86-årige blev sigtet for at køre mod færdselsretningen på motorvejen, og hans førerret blev inddraget på stedet.
Øverst: Arkivfoto. (Foto: Thomas Tolstrup / Rigspolitiet). DR/lale.
This article is published by Slagelse.News. Copyright © Slagelse Media, Denmark (EU), tel. +45 7174 1448.