Postpakketyv sigtet i Korsør

Korsor.News – Søndag skulle en kvinde i Korsør modtage en pakke ved hoveddøren, men den var væk. Pakken blev dog fundet med hjælp fra vidner og politi.

Søndag eftermiddag anmeldte en kvinde til politiet, at hun havde fået leveret en pakke, som var stillet ved hendes hoveddør ved en lejlighed i Korsør tidligt fredag morgen, men at pakken var blevet stjålet. Det skriver Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi i døgnrapporten.

Tyven blev anholdt samme dag kl. 17.10

Vidner havde bemærket en anden kvinde i opgangen, og på baggrund af forskellige vidneudsagn fandt politiet frem til en 25-årig kvinde fra Korsør. Hun blev anholdt kl. 17.10 og sigtet for tyveriet, og da hendes bopæl blev gennemsøgt, dukkede de varer, som var blevet stjålet med pakken, op. Der dukkede også 1,8 gram hash op hos den 25-årige, som herefter blev sigtet for tyveri og for overtrædelse af lov om euforiserende stoffer. Den 25-årige blev afhørt og løsladt igen kl. 19.52.

Øverst: Arkivfoto. (Foto: Rigspolitiet). DR/lale.

This article is published by Slagelse.News. Copyright © Slagelse Media, Denmark (EU), tel. +45 7174 1448.

Kortlink til artiklen er: https://www.slagelse.info/zsn/krqw