Politiet leder efter ejer af Slush Ice-maskine

(Artiklen er udgivet for omkring 6 år siden). 

Artiklen er opdateret for 6 år siden.

To mænd kom gående med en Slush Ice-maskine, men de løb deres vej, da et vidne råbte til dem. Nu har politiet en herreløs Slush Ice-maskine.

I nat kl. 1.43 så et vidne et lidt besynderligt syn, da to mænd kom gående ad Banevej på Halsskov i Korsør. De gik med en trillebør, hvori der var en Slush Ice-maskine.

Vidnet råbte de to mænd an med det resultat, at de to mænd stak af fra stedet. De har tilsyneladende haft dårlig samvittighed.

Politiet blev tilkaldt, og nu har politiet en Slush Ice-maskine uden ejer stående. Hvis nogen savner deres Slush Ice-maskine, kan de henvende sig til politiet på telefon 1-1-4.


Genrefoto: rawintanpin / iStock.


This article is published by Slagelse.News. Copyright © Slagelse Media, Denmark (EU), tel. +45 7174 1448.