Artiklen er opdateret for 7 år siden.
En tøjbutik på Kirkepladsen i Korsør blev udsat for tricktyveri af en udenlandsk kvinde med sort hår. Hun stak af i en lille ventende sort bil. Politiet efterlyser vidner.
I går onsdag kl. 17.30 kom en udenlandsk kvinde ind i en tøjbutik på Kirkepladsen i Korsør. Her prøvede hun en nederdel, som hun bagefter ville købe.
Kvinden betalte nederdelen til 50 kroner med en 1.000-kroneseddel, som hun lagde på disken. I det ekspedienten lagde byttepengene på disken, hev kvinden pludselig noget tøj ned over 1.000-kronesedlen og byttepengene.
Mens ekspedienten fjernede tøjet, havde kvinden imidlertid snuppet alle pengene og var stukket af. Hun slap væk i en sort lille bil, der ventede på hende.
Den udenlandske kvinde beskrives som:
- 17-22 år
- 165-175 centimeter høj
- Almindelig af kropsbygning
- Brun hudfarve
- Sort langt hår
- Talte meget lidt dansk
Den unge kvinde var iført:
- Lyse cowboybukser
- Hvid langærmet bluse
- korksandaler med kilehæl
Politiet hører gerne fra vidner på telefon: 1-1-4.
Arkivfoto: Rigspolitiet
This article is published by Slagelse.News. Copyright © Slagelse Media, Denmark (EU), tel. +45 7174 1448.