Artiklen er opdateret for 6 år siden.
Korsor.News – Otte mennesker er kommet til skade i en togulykke på Storebæltsbroen. Flere har mistet livet.
Otte personer er kommet til skade i ulykken
Her er morgen er et tog kørt ind i et objekt på Storebæltsbroen. Otte personer er kommet til skade i forbindelse med den hårde opbremsning. Det skriver TV ØST.
Toget kan være ramt af noget fra et godstog. Banedanmark bekræfter over for TV 2 NEWS, at der er en sammenhæng mellem et godstog og det berørte passagertog. Der er angiveligt tale om en presenning, der er fløjet af og har ramt passagertoget.
Togene holder stille på Storebæltsbroen mellem Korsør og Nyborg. Det skyldes, at man afventer ambulance til et tog på broen.
DSB har endnu ingen prognose for, hvornår togene igen kan køre. Det oplyser DSB.
Tilskadekomne blandt 131 kunder og tre medarbejdere
»Fyns Politi modtog kl. 07.35 en melding om en ulykke med et tog på Storebæltsbroen på lavbroen. Politi, redningsmandskab og øvrige myndigheder arbejder lige nu på stedet og på at klarlægge situationen og dens omfang.« Det skriver politiet i en pressemeddelelse.
Der er meldinger om flere tilskadekomne blandt de cirka 160 kunder og tre medarbejdere. Årsagen til ulykken er ikke klarlagt. Havarikommissionen og DSB’s særlige undersøgelsesafdeling er på vej til skadesstedet. Det oplyser DSB.
Opdatering: Der var 131 passagerer og tre medarbejdere.
Flere meldes dræbt i togulykken
Aktuelt er passagererne ved at blive evakueret fra toget og kørt til et evalueringscenter i Nyborg.
Der ligger i Nyborg Idrætscenter på Storebæltsvej 13-14. Der vil ikke være adgang for pårørende.
Politiet melder nu om flere dræbte i togulykken. Der er angiveligt tale om seks passagerer.
Læs også: Flere dræbte i togulykke på Storebælt.
»Det er et helt klassisk kriseberedskab, man stiller til rådighed. Det vil sige, at det er psykologer, man stiller til rådighed,« siger Lone Mørup, presseansvarlig i Nyborg Kommune, til TV 2 Nyheder.
Pårørende til togpassagerer fra ulykken på Storebæltsbroen kan ringe på telefon 9697 0000 for at få nærmere oplysninger om deres pårørende. Man skal ikke ringe til Odense Universitetshospital. Det skriver Fyns Politi på Twitter.
Fyns Politiet har nu bekræftet, at der er tale om seks omkomne og 16 sårede.
Artiklen fortsætter efter billedet.
Fyns Politi oplyser, at der er på nuværende tidspunkt konstateret 6 omkomne og 16 sårede fra ulykken på Storebæltsbroen. https://t.co/SU1547kVYT
— Fyns Politi (@FynsPoliti) 2. januar 2019
Politi: Giv plads til udrykningskøretøjer
»Send dine pårørende en SMS, hvis du er ok.Vi har fortsat store problemer med at udrykningskøretøjer kan komme frem til ulykken på Storebælt. Ryk sammen i de to første vognbaner og GIV PLADS,« skriver Fyns Politi på Twitter.
»Send dine pårørende en SMS, hvis du er ok«, fortsætter politiet.
Politiet beder også om, at man ikke dele billeder på sociale medier, og at man undgår spekulation.
Artiklen fortsætter under opslagene.
Tag hensyn: del ikke billeder og video fra det forulykkede tog. #politidk
— Fyns Politi (@FynsPoliti) 2. januar 2019
10:34 I retning mod Sjælland er broen åben for biltrafik. I retning mod Fyn er der… Læs mere: https://t.co/2QJ1fmgQfh
— Sund & Bælt (@sbaelt) 2. januar 2019
12:12 I retning mod Fyn er broen åben for biltrafik. På Storebælt frarådes kørsel m… Læs mere: https://t.co/2QJ1fmgQfh
— Sund & Bælt (@sbaelt) 2. januar 2019
Politiet efterlyser alle passagerer fra toget
Fyns Politi efterlyser samtlige passagerer fra det forulykkede tog.
Du kan ringe på telefon 9697 0000, hvis du var med toget, men endnu ikke er registreret.
Artiklen fortsætter efter billedet.
Vi vil meget gerne have kontakt med ALLE de passagerer, der var med det forulykkede tog. Er du derfor IKKE blevet registreret af politiet, så ring meget gerne til os på 96970000 – det vil være en stor hjælp i vores arbejde. På forhånd tak #politidk
— Fyns Politi (@FynsPoliti) 2. januar 2019
Læs også: Status på den tragiske togulykke på Storebæltsbroen.
Politiet giver 40 bøder til fotoglade bilister
Politiet har allerede uddelt 40 bøder til bilister, som har taget billeder fra deres bil.
Vi har skrevet 40 sager for at bruge mobiltelefon, hvor bilisterne havde travlt med at tage billeder af ulykkesstedet på Storebæltsbroen. Det er SÅ MEGET ikke i orden. Vis nu respekt for de berørte – og overhold i øvrigt færdselsloven!!! #politidk
— Fyns Politi (@FynsPoliti) 2. januar 2019
[d12-support title=”Redaktionen opdaterer”]Artiklen er opdateret kl. 18.00. Herefter bliver artiklen ikke længere opdateret med nyheder.[/d12-support]
(Arkivfoto: Sund & Bælt A/S).
This article is published by Slagelse.News. Copyright © Slagelse Media, Denmark (EU), tel. +45 7174 1448.