Nye tricktyverier mod ældre borgere i Korsør og Sorø

(Artiklen er udgivet for omkring 7 år siden). 

Artiklen er opdateret for 7 år siden.

To ældre borgere blev igen udsat for tricktyverier i går. Denne gang var det en 70-årig mand i Korsør og en 90-årig kvinde i Sorø. Politiet efterlyser vidner.

Der var to tilfælde af tricktyverier i Korsør og i Sorø i går formiddags. Det første tricktyveri skete på Tårnborgvej i Korsør omkring kl. 10.45.

En mand på 70 år fik franarret en del kontanter samt sit hævekort, da en udenlandsk mand fremviste et kort over Berlin og spurgte om vej.

Gerningsmanden i Korsør har følgende beskrivelse:

  • Østeuropæisk af udseende
  • Sort tyndt hår
  • Talte ikke dansk
  • Mellem 30 og 40 centimeter høj
  • Cirka 170 centimeter høj
  • Spinkel
  • Iført lang grå frakke

Det næste tricktyveri skete på Storgade i Sorø, da en 90-årig kvinde ville hæve penge fra en hæveautomat. Gerningsmanden aflurede hendes pinkode og blandede sig derefter i hendes foretagende ved at trykke ‘fejl’ på displayet.

I forvirringen lykkedes det gerningsmanden at få fat på den 90-åriges hævekort og hæve et større kontantbeløb, som han stak af med.

Gerningsmanden i Sorø har følgende beskrivelse:

  • Mørklødet
  • Mørkt hår
  • 20-25 år
  • 185-190 centimeter høj
  • Almindelig af bygning
  • Iført mørk jakke og mørke støvler med sølvknapper bagpå

Politiet hører gerne fra vidner, der kan have oplysninger om disse sager. Politiet kan kontaktes på telefon 1-1-4.

Arkivfoto: Slagelse Media

This article is published by Slagelse.News. Copyright © Slagelse Media, Denmark (EU), tel. +45 7174 1448.