Artiklen er opdateret for 3 år siden.
Korsor.News – En 37-årig mand har mistet livet i en trafikulykke på Storebæltsbroen, hvor han blev påkørt, da han efter et uheld, gik om bag sin egen bil.
I går kl. 21.37 blev en 37-årig mand dræbt i en trafikulykke på Storebæltsbroen. Det oplyser Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi.
Bilen kom af ukendte årsager ud af kurs
En bil kom af ukendte årsager ud af kurs i vestgående retning mod Fyn og endte på tværs mellem første vognbane og nødsporet.
Den mandlige fører steg derpå ud og gik om bag sit køretøj, hvorpå han bliver påkørt af en bil. Den 37-årige blev efterfølgende erklæret død.
Ulykken betød, at Storebæltsbroen var lukket helt ned i over to timer i retning mod Fyn.
Øverst: Arkivfoto. (Foto: Rigspolitiet). Note/red.
This article is published by Slagelse.News. Copyright © Slagelse Media, Denmark (EU), tel. +45 7174 1448.