Korsor.News – En kvinde smed seks sække med affald på Halsskov, men politiet fandt både navn og cpr-nummer i affaldet.
Mandag eftermiddag fik politiet en anmeldelse om, at der var smidt seks sække med affald ved en virksomhed på Halsskovvej i Korsør. Det skriver Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi i døgnrapporten.
Fandt navn og cpr-nummer i affaldet
En politipatrulje kørte til stedet, og da betjentene kiggede i affaldet, fandt de mærkater med navn og cpr-nummer, og den pågældende blev kontaktet lidt senere. Det var en 42-årig kvinde fra lokalområdet, og hun blev sigtet for overtrædelse af affaldsbekendtgørelsen.
Rettelse: Cvr-nummer er ændret til cpr-nummer. Red.
Øverst: Arkivfoto. (Foto: Hieronymus Ukkel / iStock). DR/lale.
This article is published by Slagelse.News. Copyright © Slagelse Media, Denmark (EU), tel. +45 7174 1448.