Artiklen er opdateret for 3 år siden.
Korsor.News – Hvis du er til kolde gys og varm suppe, så kig forbi Storebælt Vinterbadere i Korsør søndag den 14. november, hvor Mou kommer forbi.
Søndag den 14. november får Korsør få en ny madbod, hvor en foodtruck fra Mou kommer til at stå ved Storebælt Vinterbadere for at servere suppe til sultne vinterbadere.
Mørkere måneder kræver noget at varme sig på
Nu bliver der mulighed for at mærke varmen, når Korsør får en foodtruck på besøg. Mou sender en foodtruck rundt i landet for at sikre, at danskerne kan holde varmen, når efteråret tager over.
»De mørkere måneder og dårligere vejr kræver noget at varme sig på, og der vil vi i Mou gerne hjælpe til med at gøre det mere hyggeligt. Samtidig er der mulighed for at blive inspireret af vores mange nyheder, som vi har med – blandt andet den nye Sweet Potato-suppe, som er den første vegetariske suppe, der er produceret hos Mou,« siger Anja Malle fra Mou.
Foodtrucken kommer til at stå ved Storebælt Vinterbadere på Quistgårdsvej 6 i Korsør søndag den 14. november kl. 12-15, hvor vinterbadere dermed kan få varmen efter svømmeturen. Foodtrucken fra Mou er på Danmarksturné fra oktober til og med februar, og destinationerne er steder, hvor danskerne kunne få brug for lidt ekstra at varme sig på.
»Vi kommer til at besøge Vestkystens surfere, de friske vinterbadere og vandrerne i den danske natur hen over vinteren for at vise, hvor dejligt de grå måneder i Danmark tager sig ud med det rette tilbehør i form af en god suppe til at varme sig på,« siger Anja Malle fra Mou.
Øverst: Pressefoto. (Foto: Danish Crown). PM/roke.
This article is published by Slagelse.News. Copyright © Slagelse Media, Denmark (EU), tel. +45 7174 1448.