Korsor.News – Kæmpekranen kan løfte over 14.000 tons, og hele fartøjet vejer næsten 200.000 tons. Der kan overnatte over 700 mennesker ombord, og kranen er så høj, at den kun lige kan komme under Storebæltsbroen, når man folder alting sammen, lyder det fra Forsvaret.
I går mandag omkring kl. 15.30 passerede verdens næststørste offshore-kran igennem Storebælt og dermed under Storebæltsbroen. En vanskelig manøvre, som krævede forberedelse, præcision og akkuratesse, for kranen rager godt i vejret og kan kun vanskeligt komme under broen. Forsvaret hjalp med operationen. Det skriver Forsvarskommandoen i en pressemeddelelse.
Kort maskingenereret resume skrevet af kunstig intelligens (AI): Verdens næststørste offshore-kran, der kan løfte over 14.000 tons, sejlede under Storebæltsbroen med hjælp fra Forsvaret. Det 200.000 tons tunge fartøj, der kan huse over 700 mennesker, krævede præcision og optimale forhold, herunder lav strøm, passende vind og bølgehøjde samt skibstrafikken. Kranen, tidligere verdens største indtil 2019, når 144 meters højde i fuld udfoldet tilstand. Søfartsstyrelsen fastsatte kriterierne, mens Søværnet sikrede sikker passage. Kranfartøjet, der kan sænke sig selv dybere i vandet, fik støtte fra Forsvarets Overvågningsenhed. Operationen krævede omhyggelig planlægning og var en del af Søværnets ansvar for sikker skibstrafik.
Mange forskellige parametre skulle være i orden
Kranen kan løfte over 14.000 tons. Hele fartøjet inklusive kran og hjælpekran vejer næsten 200.000 tons. Der kan overnatte over 700 mennesker ombord. Og så er den så høj, at den kun lige kan komme under Storebæltsbroen, selv når man folder alting sammen. Mange forskellige parametre skulle derfor være i orden, før den kan kunne sejle under broen.
»For at det kan lade sig gøre, skal en lang række parametre være i orden. Der må for eksempel ikke være for meget strøm. Det må ikke være højvande. Vinden skal være helt rigtig, og bølgehøjden skal være tilpas lille. Desuden skal der være et passende hul i skibstrafikken. Først da kan det lade sig gøre at få kranen igennem Storebælt og under Storebæltsbroen,« fortæller kommandørkaptajn Niels Pind, der er chef for Søværnets Overvågningsenhed, som via Vessel Traffic System (VTS) – Storebælt skulle vejlede fartøjet.
Forsvaret og Søværnet holder øje med skibstrafik
Niels Pind forklarede, at det er Søfartsstyrelsen, der har fastlagt kriterierne for, hvornår kranen må sejle under broen, mens det er Forsvaret og Søværnet, der holder øje med, at skibstrafik omkring Storebælt sker sikkert, herunder kranens passage af Storebælt.
»Vi forventer, at den får lov at passere i løbet af mandag omkring klokken 13. Men ultimativt er det kaptajnen ombord, der, sammen med lodsen, beslutter, hvornår forholdene er optimale for at sejle under broen. Det er kaptajnens ansvar,« udtalte Niels Pind forud for passagen.
Kranfartøjet kan sænke sig selv dybere i vandet
Kranen var i 34 år og indtil 2019 verdens største kran, og den er i dag kun overgået af én anden kran i størrelse. Kranen når i fuldt udfoldet tilstand op i 144 meters højde. Hele fartøjet er 200 meter langt og 88 meter bredt. Fremdriften sikres af seks rotérbare skruer, som hver kan levere 5.500 kW kraft.
»Der er 65 meters frihøjde under Storebæltsbroen, så det siger sig selv, at de er nødt til at folde kranen en del sammen, før den kan komme under. Fartøjet er dertil konstrueret sådan, at det kan sænke sig selv dybere i vandet. Det hjælper, når den skal under broen, men kun lige under broen er vanddybden stor nok,« fortæller Niels Pind.
Derfor bar kranen kun sænket til sin maksimale dybgang 500 meter før og efter broen. Kravene til passagen er, at der er vind med under 11 meter i sekundet, og at strømmen er maksimalt 2,5 knob. Samtidig skal vandstanden være maksimalt 10 centimeter over normalen, og bølgehøjden skal være maksimalt 1,5 meter.
Hjælper og vejleder alle fartøjer på over 300 tons
Det er via Søværnets Overvågningsenhed, at Forsvaret kan hjælpe med at støtte operationen. Enheden har blandt andet gennem overvågningscentralen VTS Storebælt ansvaret for at overvåge skibstrafikken omkring Storebæltsbroen. Herunder at sikre, at skibsfarten omkring Storebælt sker sikkert og uden fare for hverken fartøjerne selv, broen og miljøet med videre.
»Vi hjælper og vejleder alle fartøjer på over 300 tons i at passere Storebælt 24 timer i døgnet året rundt – helt fra Sejerø i nord til Langelands nordspids i syd. Det gør vi dels for at beskytte selve broen men også fartøjerne selv, så de ikke kolliderer med hinanden eller løber på grund med risiko for store miljøkatastrofer. Så at hjælpe kranen under Storebælt er en del af vores opgave, og vi er kun glade for at hjælpe også dette fartøj med sikker passage,« fortalte Niels Pind.
Øverst: Kranskibet Thialf sejlede under Storebæltsbroen i går. (Foto: Steffen Fog / Forsvaret). PM/roke.
This article is published by Slagelse.News. Copyright © Slagelse Media, Denmark (EU), tel. +45 7174 1448.