Intet kørekort blev til ingen bil

Korsor.News — En 29-årig bilist kom kørende på Linde Alle i Korsør Sydby, men så gik den heller ikke længere.

Tirsdag eftermiddag kl. 17.54 standsede politiet en 29-årig mand fra Korsør på Linde Alle, hvor han kom kørende i bil, men han kom ikke til at køre derfra i bil. Det skriver Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi i døgnrapporten.

Bilen blev beslaglagt på stedet

Den 29-årige bilist havde ikke noget kørekort, og derfor blev han sigtet for kørsel uden førerret. Det var langt fra første gang, at han blev sigtet for at køre uden kørekort, så den bil, han kørte i, blev beslaglagt på stedet. Det er uvist, om han måtte gå hjem.

Øverst: Arkivfoto. (Foto: Slagelse Media). DR/lale.

This article is published by Slagelse.News. Copyright © Slagelse Media, Denmark (EU), tel. +45 7174 1448.

Kortlink til artiklen er: https://www.slagelse.info/zsn/dnbi