Artiklen er opdateret for 6 år siden.
Korsor.News – Ung knallerist kørte rundt med hash, men uden styrthjelm. Da politiet stoppede ham, blev betjentene anråbt med grimme ord fra en bil.
Onsdag eftermiddag kl. 17.35 var en politipatrulje på Tårnborgvej på Halsskov i Korsør, og her så patruljen en knallertkører uden styrthjelm.
Knallertkøreren forsøgte at stikke af, da han så politiet. Det lykkedes ikke, idet han blev standset på Caspar Brands Plads i selve Korsør kort efter.
Det var en 16-årig fyr fra byen, som havde 4,35 gram hash på sig. Derfor blev han sigtet for overtrædelse af lov om euforiserende stoffer og færdselsloven.
Mens politibetjentene var på stedet, passerede en bil med flere personer i. De var tilsyneladende ikke tilfredse med politiets indsats, eftersom de råbte ad betjentene og kaldte dem “fucking luder”.
Politiet har en god ide om, hvem der er tale om, og den pågældende vil blive kontaktet senere.
Arkivfoto: Rigspolitiet.
This article is published by Slagelse.News. Copyright © Slagelse Media, Denmark (EU), tel. +45 7174 1448.