Korsor.News – Da en fuld mand blev smidt ud af Lidl på Motalavej, lagde han sig i udstillingskasserne, og da politiet kom, råbte han »bøsserøve«.
Torsdag aften kl. 18.10 blev politiet kaldt ud til Lidl på Motalavej på Halsskov i Korsør. Det skriver Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi i døgnrapporten.
Kunden blev bedt om at forlade forretningen
Medarbejderne i Lidl havde bedt en småfuld kunde om at forlade forretningen.
Det havde han også gjort, men han havde derpå lagt sig i et par udstillingskasser udenfor. Da politiet ankom, blev han bortvist fra stedet og sigtet for overtrædelse af ordensbekendtgørelsen.
Det var en 31-årig mand fra byen, og da han gik, råbte han »bøsserøve« efter betjentene. Dette udløste endnu en sigtelse for at forstyrre den offentlige orden.
Øverst: Arkivfoto. (Foto: Rigspolitiet). Note/red.
This article is published by Slagelse.News. Copyright © Slagelse Media, Denmark (EU), tel. +45 7174 1448.