Fotoentusiast kravlede op i pylontårn

Korsor.News – En udenlandsk mand blev sigtet for husfredskrænkelse, da kravlede op i en af Storebæltsbroens pyloner.

I går morges, torsdag, var der tilsyneladende tale om en fotoentusiast, som var kravlet op ad en af pylonerne på Storebæltsbroen for at tage billeder af landskabet. Det skriver Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi i døgnrapporten.

Udenlandsk mand sigtet for husfredskrænkelse

Da politiet kom til stedet, var manden i mellemtiden kravlet ned af egen drift. Det viste sig at være en udenlandsk mand, som med det samme erkendte sin ulovlige og farlige færden. Han blev anholdt og sigtet for husfredskrænkelse og betalte en bøde på stedet.

Øverst: Arkivfoto. (Foto: Slagelse Media). DR/lale.

This article is published by Slagelse.News. Copyright © Slagelse Media, Denmark (EU), tel. +45 7174 1448.

Kortlink til artiklen er: https://www.slagelse.info/zsn/pnd