Artiklen er opdateret for 6 år siden.
Ukendte personer står bag flere forsøg på tricktyveri mod ældre borgere i Korsør i weekenden. Derfor advarer Slagelse Kommune mod tricktyve.
I weekenden har borgere i Korsør været udsat for forsøg på tricktyveri. Ukendte personer har blandt andet ringet på hos en ældre borger. Her spurgte de efter penge, så kunne de købe ind for hende. Heldigvis afviste hun dem.
»HUSK! Hvis du er i tvivl, så bed altid om at se ID-kort. Alle vores hjemme- og sygeplejere bærer synligt ID-kort i plast med navn, foto og kommunelogo, og de viser det med glæde frem,« skriver Slagelse Kommune i et Facebook-opslag.
Aktuelt har hjemme- og sygeplejen i Slagelse Kommune lov til at gå uden kitler på grund af hedebølgen, og Slagelse Kommune pointerer, at man aldrig må lukke nogen ind, hvis personen ikke har et ID-kort.
PAS PÅ TRICKTYVE! I weekenden har vi desværre oplevet et par borgere i Korsør, der har været udsat på forsøg på…
Slået op af Slagelse Kommune i Mandag den 30. juli 2018
Læs også: Uniformerede FOA-medlemmer utilfredse med uniformen.
Modelfoto: Free-Photos / Pixabay.
This article is published by Slagelse.News. Copyright © Slagelse Media, Denmark (EU), tel. +45 7174 1448.