Korsor.News – Yderligere to fynboer er sigtet i en voldssag i Korsør, der tilsyneladende handler om en ekskæreste.
Onsdag eftermiddag kort før klokken 13 anholdt politiet to mænd på henholdsvis 19 og 22 år fra Fyn. Det skriver Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi i døgnrapporten.
En 20-årig fynbo er allerede varetægtsfængslet
De to fynboer er sigtet i en sag om kvalificeret vold, hvor en 33-årig mand tirsdag den 5. november blev overfaldet af flere mænd i en lejlighed i Korsør – tilsyneladende på baggrund af en strid om en ekskæreste.
I forvejen er en 20-årig mand – også fra Fyn – varetægtsfængslet i sagen. Politiets efterforskning af overfaldet førte onsdag til anholdelse af de to sigtede, og det kan ikke udelukkes, at der vil ske yderligere anholdelser.
Læs også: Fynbo anholdt efter vold i en lejlighed.
Øverst: Arkivfoto. (Foto: Hieronymus Ukkel / iStock). DR/lale.
This article is published by Slagelse.News. Copyright © Slagelse Media, Denmark (EU), tel. +45 7174 1448.