Artiklen er opdateret for 4 år siden.
Korsor.News – Vidner så en gruppe unge med elefanthuer, som kom gående på Halskovvej med noget, som lignede skydevåben. Herefter blev flere politipatruljer sendt til Korsør.
Torsdag aften omkring kl. 20.00 blev flere politipatruljer sendt til Korsør.
Et vidne havde set nogle mistænkelige personer med elefanthuer gå på Halskovvej i retning mod centrum med noget, der i høj grad lignede skydevåben. Det oplyser Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi.
De forsøgte at stykke af – men forgæves
Et par politibetjente fik øje på de pågældende på Halskovvej, hvor de forsøgte at stikke af. De kom dog ikke langt, før lovens lange arm pågreb dem.
Det viste sig at være fire unge i alderen 12-15 år, der havde en hardballpistol og et hardballgevær med sig.
De blev – som det kaldes i politijargon – formanet. Det betyder, at betjentene i et relativt klart sprog fortalte, hvad de havde sat gang i – ikke mindst med at opskræmme tilfældigt forbipasserende.
Deres forældre blev underrettet om hændelsen, og de sociale myndigheder er også underrettet.
Øverst: Arkivfoto. (Foto: Rigspolitiet). Note/red.
This article is published by Slagelse.News. Copyright © Slagelse Media, Denmark (EU), tel. +45 7174 1448.