Fik slag i ansigtet på parkeringsplads

Korsor.News — Vejvrede på Halsskov i Korsør førte pludselig til spark og slag mellem to yderst mellemfornøjede mænd.

Lørdag eftermiddag kl. 15.00 første en form for vejvrede til knytnæveslag i ansigtet. Det skriver Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi i døgnrapporten.

Den unge sparkede og den ældre slog

Episoden udspillede sig på en parkeringsplads på Ørnumvej på Halsskov i Korsør, hvor en 35-årig mand følte, at han var ved at blive kørt ned af en 60-årig mand. Derfor sparkede den 35-årige ud efter den 60-årige mands bil, hvorefter den 60-årige steg ud og gav den 35-årige et slag i ansigtet. Derfor blev politiet tilkaldt, og den 60-årige blev anholdt og sigtet for vold.

Øverst: Arkivfoto. (Foto: Slagelse Media). DR/lale.

This article is published by Slagelse.News. Copyright © Slagelse Media, Denmark (EU), tel. +45 7174 1448.

Kortlink til artiklen er: https://www.slagelse.info/zsn/bphe