Fængselsstraf til korsoraner for salg af stoffer

(Artiklen er udgivet for omkring 5 år siden). 

Korsor.News – Korsoraner blev straks sendt i fængsel i et år og tre måneder for salg af stoffer, efter at han blev anholdt i forbindelse med et tip.

Efter et tip ransagede politiet en lejlighed i Korsør fredag formiddag, og her blev der fundet lidt af hvert. Det oplyser Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi.

Den 48-årige havde 23,5 gram hash og 208 gram amfetamin

Der var tale om en 48-årige beboer, og politiet fandt både 23,5 gram hash og 208 gram amfetamin.

Den 48-årige mand blev anholdt kl. 12.42, og han blev fremstillet i grundlovsforhør i retten lørdag.

Her fik han en straksdom, der lød på fængsel i et år og tre måneder for overtrædelse af straffelovens bestemmelser om salg af euforiserende stoffer. Den dømte blev med det samme overført til afsoning.

Øverst: Arkivfoto. (Foto: Slagelse Media). Note/red.

This article is published by Slagelse.News. Copyright © Slagelse Media, Denmark (EU), tel. +45 7174 1448.