Artiklen er opdateret for 2 år siden.
Korsor.News – Onsdag aften sad der en dreng på en legeplads i Korsør Sydby, og han var helt alene, men det var der måske en grund til, eftersom han sad med en joint.
I forbindelse med en ganske almindelig patruljering traf et par betjente i går aftes kl. 21.10 en 16-årig ung mand, da han sad ved en legeplads på Jens Baggesens Gade i Korsør. Det oplyser Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi.
Sigtet efter lov om euforiserende stoffer
Det viste sig, at drengen var i færd med at forberede en joint. Ved visitationen fandt politiet i øvrigt 2,4 gram hash på ham. Han blev derfor sigtet efter lov om euforiserende stoffer. Det vides ikke, om han blev kørt hjem til sin mor, og om de sociale myndigheder i Torvegade i Slagelse blev kontaktet.
Øverst: Arkivfoto. (Foto: Rigspolitiet). DR/lale.
This article is published by Slagelse.News. Copyright © Slagelse Media, Denmark (EU), tel. +45 7174 1448.