Efterlyst mand havde lidt af hvert

Korsor.News – Da politiet blev kaldt ud til en adresse i Korsør, viste det sigt, at han både havde det ene og det andet, og så var han samtidig efterlyst af fogeden.

Tirsdag morgen blev politiet kaldt til en adresse i Korsør, hvor der var en lidt opfarende mand til stede. Det skriver Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi om i døgnrapporten.

Hash, amfetamin og en kniv

Gemytterne blev dæmpet af politiet, men da betjentene visiterede den pågældende – en 41-årig mand fra lokalområdet – viste det sig, at han havde 63,6 gram hash, 2,32 gram amfetamin og en kniv med et blad på ni cm på sig.

De ulovlige stoffer og kniven blev derfor konfiskeret, og den 41-årige blev sigtet for overtrædelse af knivloven og lov om euforiserende stoffer. Den 41-årige blev samtidig anholdt kl. 07.23, da han var efterlyst af fogedretten. Derfor blev han straks kørt i retten, hvorpå han blev løsladt.

Øverst: Arkivfoto. (Foto: Stig Alena / iStock). DR/lale.

This article is published by Slagelse.News. Copyright © Slagelse Media, Denmark (EU), tel. +45 7174 1448.

Kortlink til artiklen er: https://www.slagelse.info/zsn/qs2r