Artiklen er opdateret for 6 år siden.
To familier med kriminelle børn skal fraflytte deres lejligheder på Motalavej i Korsør. Det har Boligretten afgjort i dag.
Boligretten har afgjort, at to familier med kriminelle børn skal fraflytte deres lejligheder på Motalavej i Korsør. Den ene familie skal flytte straks. Det skriver TV Øst.
De to drenge, som nu er henholdsvis 17 og 18 år, er blevet dømt for vold mod en ældre mand og for et røveri mod en Securitasvagt ved et beboerhus senere samme aften.
De unge blev fundet skyldige ved Retten i Næstved den 12. marts 2017, og familiernes lejemål blev efterfølgende ophævet af BoligKorsør. Familierne kunne blive boende på Motalavej, fordi de klagede til Boligretten. Men Boligretten gav ikke familierne medhold.
Den 17-årige dreng og hans familie skal fraflytte boligen straks. Den anden familie med den 18-årige dreng skal fraflytte boligen inden den 31. juli 2018. Det er stadig uvist, hvorvidt familierne anker dommene til Landsretten. Det skriver SN.dk.
Formanden for BoligKorsør, Ebbe Jens Ahlgren, udtaler til TV Øst, at BoligKorsør er nødt til at have en skrap linje i sagen, og at de er meget tilfredse med at få medhold i Boligretten.
»Det er et stærkt signal til alle i området om, at vi ikke vil være med til den slags forbrydelser. Vi vil ikke have vold i vores område. Der bor 7.000 mennesker, der har krav på sikkerhed,« siger Ebbe Jens Ahlgren.
Læs også: Kriminelle familier bor stadig på Motalavej
Foto: Freeimages
This article is published by Slagelse.News. Copyright © Slagelse Media, Denmark (EU), tel. +45 7174 1448.