Artiklen er opdateret for 4 år siden.
Korsor.News – En bil kørte hurtigt, lavede hjulspin og slingrede fra side til side ved Broskolen på Halsskov, men ejeren ville ikke oplyse til politiet, hvem der havde lånt bilen.
Mandag eftermiddag kl. 16.15 bemærkede et vidne en bil, der kørte hurtigt, lavede hjulspin og slingrede fra side til side på en parkeringsplads ved Broskolen på Halsskov.
Den slingrende bil var ligefrem tæt på at ramme en cyklist. Det skriver Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi.
Fik bilens registreringsnummer og kontaktede bilens ejer
Politiet fik bilens registreringsnummer og tog herefter kontakt til bilens ejer.
Det var angiveligt ikke ejeren, der havde siddet bag rattet i bilen på parkeringspladsen, men han ønskede samtidig ikke at oplyse, hvem han havde lånt sin bil ud til.
Han blev derfor sigtet for ikke at opfylde sin oplysningspligt.
Øverst: Arkivfoto. (Foto: Rigspolitiet). Note/red.
This article is published by Slagelse.News. Copyright © Slagelse Media, Denmark (EU), tel. +45 7174 1448.