Ældre mand sigtet for spritcykling

(Artiklen er udgivet for omkring 5 år siden). 

Korsor.News – Den 74-årige spritcyklist fløjtede ind i en bil, da han moslede rundt på sin elcykel.

Lørdag eftermiddag kl. 13.44 skete der et færdselsuheld i krydset Nygade/Caspar Brands Plads i Korsør Sydby. Det oplyser Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi.

Kørte frontalt ind i en bil i krydset

En 74-årig mand fra byen kom kørende ad Nygade på en elcykel, og her kørte han frontalt ind i en bil, der holdt i krydset.

Vidner bemærkede, at den 74-årige lugtede af spiritus, og fulgte efter ham, mens politiet blev alarmeret.

Betjentene fik kort efter standset cyklisten, og en alkometertest gav da udslag for, at han var alkoholpåvirket. Derfor blev den 74-årige anholdt og sigtet for spirituskørsel.

Øverst: Arkivfoto. (Foto: Rigspolitiet). Note/red.

This article is published by Slagelse.News. Copyright © Slagelse Media, Denmark (EU), tel. +45 7174 1448.